Massage giver et bedre kredsløb, øget blodgennemstrømning i muskler og væv, større bevægelighed i led og ikke mindst større livskvalitet og velvære. Ligeledes nedsætter massage kroniske smerter f.eks. spændingshovedpine, lændesmerter, ryg og nakkeproblemer, det kan ligeledes afhjælpe stress og uro i kroppen.
Det vigtigste er, at løsne spændinger i musklerne. Spændinger opstår som regel pga. dårlig arbejdsstilling eller overanstrengelse, men også uro og stress kan forårsage spændinger. Disse spændinger slider på kroppen og giver smerter.
Ofte mærker vi først vores krop, når den gør ondt. Vores krop har brug for opmærksomhed og omsorg for, at den kan yde optimalt.